Hvilken fagforening skal jeg vælge?

Første gang man skal meldes ind i en fagforening, er man nødt til at researche lidt om de enkelte organisationer og tjekke, hvad de står for. Mange af fagforeningerne er brancheorienterede, hvorfor de har erhvervet sig spidskompetencer på dette særlige fagområde. Derfor vil de også kunne give deres medlemmer en dybdegående indsigt i fagrelaterede problemstillinger modsat de mere tværfaglige fagforeninger.

Er man således maler, sygeplejerske, akademiker eller måske socialpædagog, kan der være en god gevinst ved at vælge de fagspecifikke fagforeninger. Bemærk, at der inden for samme branche sagtens kan eksistere flere valgmuligheder, når det kommer til fagforeninger og a-kasser.

Er man af en eller anden grund utilfreds med sin nuværende fagforening eller a-kasse, er det relativt nemt at blive overflyttet, da alle praktiske ting som udmeldelse og indmeldelse i den nye forening klares internt af de to involverede foreninger.